FAQ om reformen

Hvad får vi som klub ud af reformen?+

Med reformen vil vi styrke det lokale klubnære niveau i DBU Bredde, så vi i endnu højere grad kan støtte jer klubber i jeres daglige drift og udvikling. Vi vil kunne udnytte ressourcerne bedre og gøre nogle ting smartere, så vi frigør nogle ressourcer, der kan bruges tættere på klubberne.

Reformen skal samtidigt styrke breddefodbolden på det nationale niveau, så DBU Bredde kan forbedre vilkårene for breddefodbolden som helhed og rammerne for den enkelte fodboldklub.

Hvad er baggrunden for reformen, og hvorfor kigger vi overhovedet på at reformere?+

Reformtankerne begyndte for alvor tilbage i 2015, hvor vi besluttede, at vi ville kigge vores 100 år gamle lokalunioner og vores snart 50 år gamle fælles organisation ”DBU Bredde” (tidligere Foreningen af Lokalunioner) efter i sømmene for at se, om en organisationsændring vil kunne gavne udviklingen af dansk breddefodbold.

Dette skete samtidigt med og som en del af den ny Breddeaftale med DBU.

Vi ønsker, at DBU Bredde som idrætsorganisation skal være på forkant med samfundsudviklingen for i endnu højere grad at kunne tiltrække og fastholde medlemmer i fodboldsporten og servicere jer bedre ude i klubberne.

Hvad er formålet og ambitionen med reformen?+

Ambitionen med reformen er kort sagt at styrke breddefodbolden både lokalt og nationalt samt at få flere til at spille fodbold.

Hvordan vil I sikre, at reformen ikke betyder, at vi skal bruge mere tid i bil og mindre tid på banen, nu hvor enhederne bliver større?+

Reformen vil give mulighed for at lave bedre lokale turneringer, og især klubber, der ligger i nuværende grænseområder mellem to lokalunioner, vil kunne drage fordel af dette.

Vi vil lave de bedst mulige turneringer, der tager hensyn til klubbernes/holdenes behov, hvad end det er korte afstande eller bedre niveaumæssig matchning på de højere niveauer, hvor man så måske kommer til at køre lidt længere for at spille mod mere jævnbyrdige hold, end der er i klubbens lokalområde.

Hvad vil reformen betyde for klubbernes kontakt til administrationen i forhold til understøttelse af klubbernes drift og udvikling?+

Reformen handler om at styrke organisationen og bruge ressourcerne bedre, så I i klubberne oplever en endnu bedre støtte til jeres drift og udvikling af klubben. De nuværende lokale kontorer bliver båret ind i den nye organisation, men opgaverne på det enkelte kontor kan godt ændre sig lidt. Medarbejdere med lokalt kendskab vil fortsat være til stede lokalt til at støtte jer i klubberne. Reformen er ikke en spare-øvelse.

Reformer laves ofte for at reducere en organisations udgifter, men stiger udgifterne ikke, når man fx opretter et sekretariat under DBU Breddes bestyrelse? Hvorfor prioriteres dette sekretariat?+

Denne reform skal ikke reducere udgifterne. Ønsket er at udnytte nuværende ressourcer bedre og at blive i stand til at tiltrække flere medlemmer i fremtiden.

Hovedargumentet for at lave et nationalt sekretariat er, at vi vedkender os det nationale ansvar med at varetage nationale breddefodboldopgaver, som tidligere er blevet varetaget af DBU i Brøndby.

Hvis vi som breddefodboldorganisation selv vil drive breddefodbolden, er vi nødt til at have nogen til at tage det nationale ansvar, hvor der skal sættes politisk og strategisk retning.

Det forbedrede strategiske arbejde kan fx udmønte sig i bedre kommercielle aftaler og dermed flere penge til dansk breddefodbold.

Hvordan vil I sikre, at jeg som klubmand kan gøre min klubs indflydelse gældende i en eventuel ny organisation?+

I det nye DBU Bredde er ønsket, at opgaverne skal fordeles på flere skuldre. Vi får brug for masser af kræfter, endnu flere end i dag, til at tegne og udvikle breddefodbolden i Danmark. Vi vil gerne aktivere repræsentantskabet, begrænse længden af valgperioder og reducere dobbeltmandater, så der kommer fokus på at skabe plads til og adgang for flere med kompetencer enten lokalt, regionalt eller nationalt i DBU Breddes organisation.

De mange frivillige skal sammen med en styrket administration sikre dynamikken i den mindre bureaukratiske organisation, så den bliver mere smidig og agil fx i forhold til at kunne samle nye ideer og trends op og handle på dem.

Direkte valg afløser de nuværende indirekte valg til DBU Bredde. På medlemsklubbernes delegeretmøder i henholdsvis DBU Bredde Øst og DBU Bredde Vest vælger klubberne medlemmer til hhv. DBU Bredde Øst’s bestyrelse og DBU Bredde Vest’s bestyrelse, medlemmer til DBU Breddes bestyrelse og repræsentanter til DBU Breddes og DBU’s repræsentantskab. Dette giver altså klubberne mere direkte indflydelse i DBU Bredde, end de har i dag. 

Hvordan vil I sikre, at de bedste tiltag og traditioner fra de nuværende lokalunioner føres videre i en ny organisation?+

Vi bygger videre på det, de lokale klubber og frivillige bringer ind i organisationen. Og vi skal i endnu højere grad inddrage klubberne i de klubnære, lokale opgaver i kraft af stærke, lokale projekter.

Potentialet for medlemsvækst er stort i de større byer. Hvordan vil I arbejde for at sikre, at der er allokeret ressourcer til at forløse medlemspotentialet i fremtidens organisation?+

De lokale medarbejdere og lokale netværk er en vigtig grundsten i den nye organisation. Vi vil hjælpe klubberne endnu mere målrettet med lige netop deres udfordringer og potentialer.

Med reformen får vi bedre mulighed for at arbejde smidigt med udfordringerne og potentialerne i hele landet – også i storbyerne. Man kunne fx forestille sig, at udnyttelsen af potentialerne i de store byer blev en national strategisk indsats samtidigt med, at der også ville blive arbejdet med det helt lokalt tæt på hver enkelt klub eller flere klubber med interessefælleskaber.

Hvad kommer reformen til at betyde for klubberne uden for de store byer?+

Alle klubber vil få adgang til endnu mere administrativ faglighed, fordi de indgår i et større fællesskab.

Der er også et stort potentiale for medlemsvækst i klubberne uden for de større byer, og med flere ressourcer allokeret til den tætte kontakt til klubberne vil alle klubber, uanset størrelse og placering, mærke et serviceløft.

Hvordan vil DBU Bredde Øst og Vest varetage kommunesamarbejdet?+

Vi vil gøre vores indflydelse gældende i alle Danmarks kommuner gennem de lokale medarbejdere med afsæt i lokale forskelle, styrker og potentialer for medlemsudvikling. Det lokale kontaktpunkt til kommunen skal fortsat være de lokale fodboldledere understøttet af de lokale medarbejdere, som I kender det i dag.

Derudover vil det nationale niveau kunne arbejde strategisk med fx Kommunernes Landsforening med målet om at gøre rammerne for alle fodboldklubber bedre.

Hvordan vil reformen få indvirkning på de områder, hvor der i dag er forskellige holdninger i lokalunionerne? Det kunne for eksempel være de forskellige holdninger, der er til resultatregistrering i børnefodbolden eller dispensationsregler.+

Ønsket med den nye organisation er at gøre den mere fleksibel, end den vi har nu. Derfor betyder sammenlægningen af lokalunionerne ikke en ensretning af alle regler. Der skal arbejdes med fleksible løsninger, særligt på de lavere niveauer, så det giver mening for klubber og hold og i sidste ende får flere til at spille fodbold eller blive ved med at spille fodbold.

Hvad sker der efter afstemningerne i de nuværende seks lokalunioner og i DBU Breddes repræsentantskab?+

Hvis alle stemmer ja til fusionerne og reformforslaget, igangsættes implementeringen af den nye organisation, så den kan træde i kraft den 1. januar 2021.

Hvis mindst en lokalunion, DBU Breddes repræsentantskab eller DBU’s repræsentantskab har stemt nej, står vi i en ny situation, hvor reformforslaget, som vi fremlægger nu, ikke kan gennemføres. DBU Breddes bestyrelse vurderer derefter, hvilken situation vi så står i.

Ifølge Breddeaftalen mellem DBU og FLU (nu DBU Bredde) – som er reformens formelle udgangspunkt – forpligter lokalunionerne sig til at udarbejde et forslag til en ændret organisation for breddefodbolden. Det indgår også i Breddeaftalen, at fordelingen af økonomiske midler mellem lokalunionerne afventer organisationsudviklingen, så under alle omstændigheder skal en ny økonomifordeling besluttes.