Erfaringer: Det siger deltagerne

En ting er, hvad FC Demens kan gøre for kroppen og for hovedet, men hvad siger deltagerne selv til at være med? Det har vi spurgt et par af spillerne og en pårørende om.

Pia og Jens spiller nemlig begge med på et FC Demens-hold, hvor de er holdkammerat med Mettes mand.

Fodbold er sjov træning
Pia spillede fodbold som barn, men som voksen har hun primært været fodboldmor på sidelinjen. Nu er hun igen i gang med fodboldspillet med FC Demens:

- Jeg scorer ikke så tit, men når det sker, så ringer jeg til mine børn, fortæller Pia.
- Jeg kan godt træne alt muligt på maskiner, men fodbold er bare så meget sjovere, når man gerne vil bremse sygdommen lidt, forklarer hun.

Jens har også en fortid som fodboldspiller på breddeniveau, og har gennem en årrække været med på et FC Demens-hold.

- Jeg er nok ikke blevet bedre til fodbold, men jeg elsker at træne, lyder det med et stort smil fra Jens.
- Jeg hader, når træningen bliver aflyst, for det er bare sjovt at gå til fodbold, siger han.

Mettes mand har hidtil mest gået ture med hunden og plæneklipperen, men selvom han var skeptisk over at skulle til at gå til fodbold, så skubbede Mette lidt på for at få ham afsted de første gange.

- Bevægelse er vigtigt for ham, og han er afsted hver uge nu uanset vejret, for han vil bare ikke gå glip af træningen, smiler Mette, der af og til overværer træningen sammen med parrets hund.
- Han er ikke den store fodboldspiller, men han er vild med at træne, fortæller hun.

Hygge og samvær er omdrejningspunktet
Pia fremhæver FC-Demenstrænerne for at holde det helt rette fokus:
- Vores trænere er geniale: Tålmodige og tager hensyn, men puffer også lidt.

Jens fortæller, at de ofte går på bar efter træning:
- Jeg er jo blevet venner med mine holdkammerater, for jeg kan godt lide fællesskabet på holdet.

Mette oplever, at hendes mand er glad og træt efter fodbold:
- Han oplever, at det er dejligt at være sammen og komme ud, hvilket også er meget positivt for mig som pårørende.